Praktikant til Marketing hos Eva Solo

Er du passioneret omkring sociale medier? Vil du være en del af et dynamisk team i en virksomhed, der er kendt for sit innovative design og høje kvalitet? Så er det måske dig, vi søger!

 

Om rollen: 

Som praktikant i vores marketingafdeling vil du få mulighed for at dykke ned i en bred vifte af spændende opgaver inden for sociale medier og marketing. Du vil få hands-on erfaring med Social Media Management, hvor du lærer at skabe engagerende indhold, samt få indsigt i influencer marketing og være med til at gennemføre spændende influencer-samarbejder.

Dine opgaver og ansvarsområder:

  • Planlægning og upload af content og kampagner på sociale medier (Facebook, Instagram, LinkedIn m.fl.)
  • Besvarelse af beskeder og kommentarer for at vækste vores online community
  • Versionering og navngivning af content
  • Udarbejde kampagnebriefs
  • Analyse af resultater og udarbejdelse af rapporter
  • Assistere og hjælpe til ved fotoskydninger
  • Samarbejde med vores Brand Activation Manager om influencer-kampagner
  • Assistere med andre marketingrelaterede opgaver efter behov


Om dig:

Vi leder efter en kandidat, der har/er:

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for marketing, kommunikation eller lignende
  • Har stor interesse for sociale medier
  • Er kreativ og har flair for visuel kommunikation
  • Arbejder struktureret og er god til at overholde deadlines
  • Har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk
  • Er en teamplayer, men også kan arbejde selvstændigt


Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende praktikforløb i en innovativ virksomhed
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for sociale medier og marketing
  • Et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og dedikerede kolleger
  • Praktisk erfaring, der kan styrke din karriere inden for marketing
  • Praktikken løber over 3-6 måneder med start efter aftale. Praktikstillingen er ulønnet, men vi tilbyder en lækker frokostordning og refusion af transportudgifter.

Om Eva Solo

Under varemærkerne Eva Solo og Eva Trio udvikler og markedsfører Eva Solo A/S en bred vifte af køkken- og gaveprodukter samt møbler i smukt, gennemtænkt og funktionelt design af høj kvalitet. Vi har 110 års erfaring og er en særdeles solid og stærk virksomhed med et internationalt outlook. Virksomheden er danskejet og har domicil i Måløv – blot 30 minutter fra København K og med S-tog station i gåafstand.

Se mere på www.evasolo.com

Ansøgning: Er du den rette kandidat til denne stilling, så send din ansøgning og CV til cta@evasolo.com. Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer dig derfor til at søge hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!