Garantien gælder kun for privatpersoners køb i detailhandlen og kan kun benyttes af privatpersoner. Garantien omfatter produkter købt fra 1. oktober 2021 og omfatter alene 1. sortering. Eva Solo A/S forbeholder sig ret til at bringe garantiordningen til ophør. Således gælder garantien kun på køb, som er foretaget inden for perioden, hvor termogarantien gives.
Eva Solo A/S kræver dokumentation af købsdatoen. Du skal derfor gemme din købskvittering eller faktura. Ved reklamation bedes du kontakte den forhandler, hvor produktet er købt. Eva Solo A/S vurderer ved en nærmere undersøgelse, om produktet er dækket af garantien. Eva Solo A/S forbeholder sig retten til at bede om fremsendelse af produktet til yderligere vurdering. Bekræfter Eva Solo A/S fejlen, udskiftes den uden beregning.
Det er købers ansvar at returnere produktet til Eva Solo A/S såfremt dette kræves. Vi anbefaler, at varen returneres som pakkepost via Post Nord eller GLS, da dette giver mulighed for sporing af pakken. Pakker må IKKE sendes retur med DAO, da de afleverer pakker midt om natten, hvor vi ikke har mulighed for at tage imod dem. Dette resulterer oftest i, at pakkerne bliver væk. OBS: Vi tager ikke imod returvarer sendt til en pakkeboks. Alle returvarer skal sendes ifølge aftale med Eva Solo A/S og direkte til vores adresse. Ellers vil der blive modregnet en fragtomkostning i returvarernes pris (49 kr.).
Returpakken skal sendes med omdeling til:
Eva Solo A/S
Att. Kundeservice
Måløv Teknikerby 18-20
DK-2760 Måløv
Mærkning: Reklamation