Små pauser med Emma Martiny
Emma Martiny har brændt nallerne på en hektisk hverdag. Undervejs lærte hun at finde tid til små selvforkælende ritualer, der hjælper med at lade batterierne op. Her deler hun sine hemmeligheder om, hvordan man kan være både småbørnsmor og karrierekvinde – uden at miste sig selv undervejs.
Emma Martinys kalender er som et puslespil med tusind brikker. Hver dag kræver, at hun finder plads til forældreliv, huslige sysler og et arbejdsblus, der er skruet helt op.
Så hvordan håndterer hun de mange forpligtelser uden at koge over?
"Det er en konstant dans, hvor man hele tiden justerer og prioriterer. Nogle dage fokuserer jeg mere på det ene end det andet, og det er okay", siger Emma Martiny, der må indrømme, at hun stadig leder efter den perfekte balance mellem arbejde, familieliv og egenomsorg.
Som iværksætter og influencer har hun ofte sagt "ja" til for meget og oplevet konsekvenserne af at tage munden for fuld. Men de overbelastede perioder har givet hende en vis indsigt, som hun kan navigere efter.
"Jeg har lært, at hvis jeg skal leve det liv, jeg drømmer om, bliver jeg nødt til at prioritere og passe på mig selv. Det giver mig mere energi, som jeg kan give videre til mine børn eller bruge på mit arbejde".
Om Emma
Emma Martiny, 30 år, bor i Aarhus med sine to børn, Otto og Solvej.
Fra en ung alder har Emma Martiny arbejdet som iværksætter og influencer. Hun er medstifter af livsstilsbrandet Martinys, som sælger te, keramik og hudplejeprodukter. Gennem årene har Emma udviklet et væld af opskrifter til forskellige medier – måske genkender du hende fra Go' Morgen Danmark på TV2, hvor hun ofte tryller i køkkenet.
På Instagram kan du følge med i Emmas professionelle projekter og personlige hverdag.
Hverdagsvelvære
For Emma Martiny er det nødvendigt at snige sig væk fra virvaret, om så bare for et øjeblik, for at fylde energidepoterne op. Det er blevet hendes opskrift på at håndtere en hverdag, der altid kræver lidt mere, end man lige har.
Hun har fundet plads til sunde rutiner ved at væve bevægelse ind i hverdagen, vælge nærende mad og forsøge at lade tingene udfolde sig i deres eget tempo. Hun taler gerne om glæden ved langsomme morgener og de forfriskende fordele ved en kold dukkert i havet, men det, der virkelig ligger hendes hjerte nær, er de små, ligetil handlinger, som alle kan finde plads til i hverdagen.
Hun reflekterer over, hvordan selvkærlige vaner – det, hun selv kalder hverdagsvelvære – ofte kan virke uopnåelige for mange. Vi har en tendens til at skabe urealistiske forestillinger om, hvad der skal til for at indføre lidt ekstra velvære fra mandag til fredag.
"Der er sjældent tid til en hel formiddag med yoga eller et spa-ophold. Men jeg prøver at finde glæde i noget så simpelt som at bruge en ekstra lækker creme om aftenen", siger Emma Martiny.
I alt, hvad Emma Martiny deler og arbejder for, ligger budskabet klart: velvære og selvforkælelse er ikke kun for dem med fyldte lommer og masser af tid. Det er noget, der kan sniges ind i enhver dagligdag, uanset hvem du er, eller hvor du befinder dig i livet.
Pusterum og japansk matcha-te
Et af de ritualer, der hjælper Emma Martiny med at finde ro i en travl hverdag, er de gåture, hun tager med sin forretningspartner Nana. De brygger en matcha-to-go på kontoret og tager en omvej hjem. På den måde får de både frisk luft, bevæget kroppen og tid til at tale om stort og småt.
”Jeg prøver at give mig selv sådan en lille lomme af fritid, når jeg skal fra A til B”, siger Emma Martiny og tilføjer:
“Brug benene eller op på cyklen og lad bilen stå. Vælg den langsommere, hyggeligere vej med den gode udsigt, selvom det tager 10 minutter ekstra. Det giver mig tid til at trække vejret”.
Matcha-teen er ikke kun noget, Emma Martiny brygger for at gøre gåturene lidt sødere. Den japanske te, med sin livlige grønne farve, er blevet et fast indslag i hendes hverdag og en kærkommen lejlighed til at skabe et øjebliks fordybelse.
"Det tager kun fem minutter at brygge matcha på den traditionelle måde. Men i stedet for at stå og halvkigge på min telefon eller lade tankerne flyve i tusind retninger, prøver jeg at gøre mig umage, være til stede og virkelig koncentrere mig om selve processen", forklarer Emma Martiny.
Praktiske løsninger på farten
Gode vaner behøver ikke være store omvæltninger, der vender op og ned på tilværelsen. Glem marathon-ambitionerne. Ofte kan de små, daglige handlinger gøre en betydelig forskel.
Noget så enkelt som en smart drikke- eller termoflaske er blevet en praktisk løsning, der gør hverdagen både lettere og lidt mere lækker for Emma Martiny - især når programmet er tætpakket.
"Min termoflaske er altid med mig – den er guld værd, når man konstant er på farten”, siger Emma Martiny.
Med en genopfyldelig drikkeflaske har du altid din foretrukne drik lige ved hånden, og samtidig slipper du for impulsive køb af engangsflasker.
Eva Solo To Go drikke- og termoflasker er den perfekte følgesvend, hvad enten du er på farten, nyder ferien eller sveder i fitnesscentret. De kombinerer stil og funktionalitet i et bredt udvalg af farver og former, så der er noget for enhver smag. Et lille, praktisk tiltag, der får travle tider til at glide lettere ned.
Find din favorit
To Go-serien er en smagfuld og praktisk løsning til at slukke tørsten - uanset om du er på farten, på ferie eller i fitnesscenteret. Termo- og drikkeflaskerne, der fås i genanvendt stål, er fremstillet af slidstærke og yderst holdbare materialer, der bevarer deres kvalitet i årevis - selv ved daglig brug. Flaskerne er specielt designet til at være 100 % tætsluttende, så du undgår lækager og våde uheld. Når du er færdig med din varme kaffe eller kolde vand, kan flaskerne hurtigt rengøres i opvaskemaskinen.
Se vores mest populære To Go produkter herunder - eller se hele udvalget her.
Lemon drop martini
2 drinks
Gin Sage Martini
1 drink | 15 minutter + afkøling
Fem sommerdrinks
Når solens stråler for alvor begynder at varme, går der ikke længe, før vi sukker efter noget koldt og læskende.