FRA BØNNE TIL KOP
Sådan brygger du den perfekte kop kaffe
Kaffe. En stimulans. Et tilbehør. En kunstform. En social magnet. Uanset om du elsker kaffe eller foretrækker te, er der ikke tvivl om at kaffe er meget mere end bare en varm drik. Vi talte med Klaus Thomsen, medstifter af Coffee Collective, om ritualerne omkring denne elskede drik, og fik hans bedste tips til at brygge den perfekte kop kaffe derhjemme.
Kaffe er et af de mest spændende og komplekse produkter i verden, med en historie der er lige så dyb og rig som drikken selv. Som et postkolonialt produkt er det relativt ungt i forhold til fx vin og spiritus. Medstifter af Coffee Collective, Klaus Thomsen, mener, at de fleste af os kun ridser i overfladen af forståelsen af kaffebønnen som et landbrugsprodukt, hvordan den dyrkes, håndteres og produceres, og hvordan det påvirker dens kvalitet og smag.
"Det jeg elsker ved kaffe, er det ansvar du selv står med i det sidste trin for at få den bedst mulige smag ud af bønnerne" siger han. "Der er mange ritualer omkring fremstilling og indtagelse af kaffe. Disse overdrager ansvaret til at skabe en helt unik og personlig smagsprofil i hænderne på dem, der laver og drikker kaffen."
"Lige nu er der en tendens til kolde kaffe-muligheder: både med kolde bryg og varme bryg, der derefter køles for en anderledes og mindre bitter kold kaffedrik. Hos Coffee Collective bruger vi nitrogen til at lave nitrokølet kaffe, der ligner lidt Guinness." Disse eksperimentelle kaffedrikke er sjove at prøve, når de er håndlavede i kaffebarer, men her giver Klaus os nogle råd om, hvordan man laver den bedste kaffe derhjemme.
Do's and dont's
DO: Brug en vægt og afvej kaffebønnerne inden du brygger. For at få den bedste smag handler det om proportioner. Forskellige kaffetyper har forskellige densiteter, så hvis du blot tager udgangspunkt i skefulde kan det være vildledende. Men, som en tommelfingerregel skal du bruge omkring 65 gram kaffe for hver liter vand.
DON’T: Antag ikke at vandet frad hanen er godt. 98,5% af det du drikker fra fx en stempelkande er vand, så hvis du bruger postevand der er for hårdt, mineralsk eller klorholdigt påvirkes smagen dramatisk. Jeg anbefaler at bruge filtreret vand - eller endnu bedre; kildevand fra flaske.
Klaus Thomsen, co-founder Coffee Collective
Når der brygges i en stempelkande, så lad kaffen trække i 4-5 minutter; hvis den trækker længere bliver kaffen bitter, kortere bliver den tynd og smagsløs.
Lad det kogende vand køle ned i omkring 2 minutter inden de hældes over bønnerne. Dermed unlader du at trække en masse bitterstoffer med ud i kaffen.
Relaterede produkter
Vi har en bredt udvalg af produkter der kan hjælpe dig i mål når du skla brygge den perfekte kop kaffe.