EN BÆREDYGTIG TREND
En søgen efter langvarig skønhed
Rikke Levin har en fortid som designer i beklædningsindustrien, men – siden barndommen – har tørrede blomster været en af hendes helt store interesser. Fascinationen og ideen om at tænke mere bæredygtighed ind i hverdagen er drivkræften bag Atelier Faded Flowers.
Du finder Atelier Faded Flowers i en lille charmerende butik i indre København. Her har Rikke Levin specialiseret sig i at lave buketter og dekorationer i tørrede blomster..
Hvordan blev du interesseret i tørrede blomster?
I en stor del af min barndom boede jeg i Kenya og Tanzania. Her brugte jeg meget tid på at finde ud af, hvilke blomster og urter der var bedst egnet til tørring. Jeg faldt især for Protea-blomsterne - på dansk også kaldet sukkerbuske - da de bevarer deres fantastiske strukturer, når de tørres. I dag er Proteas stadig en stor del af mange af de buketter og dekorationer vi laver i Atelier Faded Flowers.
Hvorfor er bæredygtighed vigtigt for dig?
Grundlæggende mener jeg, at vi skal beskytte naturens ressourcer. Samtidig elsker jeg at puste nyt liv i gamle ting ved at taget dem i brug igen. Det stimulerer min kreativitet, og det er langt mere spændende end blot at købe nye blomster.
Hvilke blomster er bedst egnet til tørring?
Jo mere robuste blomsterne er, des bedre egnet til tørring er de. Afrikanske og australske blomster er i stand til at tåle ekstreme forhold – som for eksempel Protea. De tørrer flot og bevarer farverne rigtig godt. Hortensia, elefantgræs, løgplanter og pampas giver også fantastiske resultater. Og selvfølgelig kan de fleste typer af blade tørres og bruges som blomsterkonfetti.
Rikkes tre tips
#1 Start med at fjern de grønne blade. Hæng blomsterne fra en snor, og vær sikker på at der er god afstand imellem.
#2 Hvis du gerne vil have at blomsterhovederne hænger lidt, kan du tørre blomsterne stående i en vase.
#3 Tilføj farve til vandet inden blomsterne tørrer. Bladene vil opsuge farven hvilket giver et flot farvespil.
”Hemmeligheden er at tørre blomsterne i en kontrolleret proces over en periode på ca. 10 dage – alt afhængig af blomsterne. Ofte tørres blomster hængende, hvilket vil få saften til at forsvinde langsomt. På denne måde bevarer blomsterne deres struktur. Hvis du vil have tørrede blomster med hoveder der hænger, kan de tørres opretstående i en vase. Det giver en god variation i buketten.”
"Det er en god idé at bruge aflange blomster, som f.eks. pampas, til høje vaser."
"Tørrede blomster kan kombineres i mange forskellige kombinationer og bruges igen og igen."
Er du klar til at vise dine tørrede blomster frem?
Vi har et stort udvalg af vaser i forskellige størrelser og designs, der vil komplimentere dine tørrede blomster perfekt.