1 pizza | 45 minutter
Opskrift af Laura Hanfgarn Poulsen
Jeg elsker pizza. Hvis jeg skulle vælge én ting, som jeg skulle spise resten af mit liv, så ville det være pizza, og særligt kartoffelpizza har en særlig plads i mit hjerte. Jeg er ikke vegetar, men jeg prøver at spise så plantebaseret som muligt og tager hellere udgangspunkt i grøntsager end kød, når jeg skal finde på en ret.
Ingredienser
Pizzadej (til 4 pizzaer)
- 600 g tipo 00 mel
- 20 g salt
- 375 g vand
- 1 g tørgær
Topping (til 1 pizza)
- 50 g mascarpone
- 3 kartofler
- 1 fed hvidløg
- Et glas artiskokker
- Frisk oregano eller andre krydderurter
- God olivenolie
Fremgangsmåde
Pizzadej
- Hæld vand i en røreskål, tilsæt tørgæren, og lad røremaskinen køre i 2 minutter.
- Tilsæt halvdelen af melet og saltet, og lad røremaskinen køre i 5 minutter, mens du gradvist tilsætter resten af melet.
- Ælt dejen, indtil den har en ensartet konsistens, cirka 10 minutter.
- Placer dejen i en lukket beholder, og lad den hæve ved stuetemperatur i cirka 2 timer. (Jeg dækkede min røreskål med plastfolie.)
- Tag dejen ud af skålen, og del den i 4 lige store portioner. Placer dem i en flad, lukket beholder, og lad dem hæve ved stuetemperatur i cirka 6 timer.
- Vær opmærksom på hævetiden, da dejen kan overhæve. Hvis den ikke skal bruges efter 6 timer, anbefales en koldhævningsmetode.
Bag pizzaen
- Undgå at bruge en kagerulle; brug i stedet fingrene til at forme dejen. En kagerulle fjerner al luften fra dejen.
- Lav en creme ved at blande mascarpone, olivenolie, salt, peber og friskrevet hvidløg. Skær kartoflerne i tynde skiver med en mandolin.
- Smid mascarponecremen, artiskokhjerterne og kartoffelskiverne jævnt på pizzaen.
- Bag pizzaen i en forvarmet ovn ved 250°C (eller så højt som din ovn kan gå).
- Tag pizzaen ud af ovnen, og pynt med olivenolie og friske krydderurter.
Om Laura
Laura, som mange måske kender fra dansk MasterChef 2024, bor på Frederiksberg sammen med sin lille hund Alma. Når hun har fri, tilbringer hun størstedelen af sin tid i køkkenet. Laura har altid haft en stor passion for madlavning, og derfor meldte hun sig til MasterChef. Efter sin deltagelse startede hun cateringfirmaet OddVeggies sammen med nogle af de andre deltagere, som nu er blevet hendes gode venner. Hos OddVeggies laver de mad ud fra en stor kærlighed til grøntsager og sæsonvarer. Deres fokus er på æstetik, og de elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet.