Tools design

Nøglen til virksomhedens succes ligger også i ønsket og evnen til at opbygge tætte samarbejdsrelationer med førende designere og håndværkere. I 15 år har designduoen Tools spillet en afgørende rolle i udviklingen af vores Eva Solo-produktsortiment. Tools drives af Claus Jensen og Henrik Holbæk, som har designet hver eneste produkt. Om Eva Solo-brandet siger Claus Jensen: "Hvert produkt repræsenterer en unik kombination af form og funktion. Men alle produkterne udspringer af Eva Solos mangeårige erfaring, som vi blot har givet et moderne udtryk." I dag står Tools bag den løbende udvikling af Eva Solo-produkterne. Sammen med designduoen udvikler vi konstant nye og spændende idéer til Eva Solo-serien.