Sådan gør du terrassen hyggelig
Elsker du også at sidde ude og nyde vejret, når forårssolen og sommervarmen kommer? Så skal du være glad for, at du har en terrasse. Terrassen er perfekt til at nyde havens natur samt god mad og godt selskab. Du kan også solbade, læse en favoritbog eller endda opsætte et lille bassin til dine børn. Vigtigst af alt er det, at din terrasse er hyggelig og indbydende — for så vil du også bruge mere tid der. Her på siden kan du finde masser af inspiration til, hvordan du kan gøre din terrasse hyggelig. Føl dig fri til at tyvstjæle eller lade dig inspirere.
Få inspiration til en hyggelig terrasse
Med forholdsvis simple metoder kan du give din terrasse en makeover, og du behøver heldigvis ikke punge ud med de helt store beløb for at gøre terrassen til dit nye yndlingssted.
En af de mest klassiske løsninger er sofahjørnet. Her kan du skabe hygge med en behagelig sofa og bløde puder, som du kan slænge dig med et glas vin. Og hvad med et lille bord til din yndlings-sommerdrik og din roman? Hvis din terrasse allerede har møblerne, så kan du med fordel tage et kig på produkter, der lige tilføjer det “ekstra” til dit udeareal.
Find en terrassevarmer til de kølige dage
I Danmark elsker vi at sidde ude og nyde forårssolen — også selvom det er koldt. Og selv den danske sommer byder til tider på kølige sommeraftener, der får os til at hive tæpperne frem.
Køb i stedet en terrassevarmer i et flot design, der kan sikre mange flere hyggelige timer på terrassen. En terrassevarmer på el fylder meget lidt, kan hænges op og kan være et mere miljøvenligt valg, end dem der varmer på gas.
Køb solcellelamper til terrassen i forskellige varianter
Med solcellelamper kan du skabe en hyggelig atmosfære, når mørket falder på. Få nemt lys på terrassen helt uden at bekymre dig om stikkontakter, forlængerledninger, og om din pæne lampe i øvrigt kan tåle at stå ude.
De unikke solcellelamper kan fås i forskellige størrelser og varianter. Så om du vil have den til at pynte på bordet, siddende i jorden eller hænge den op, er i sidste ende op til dig. Du skal vælge det, der passer bedst til din terrasse.
Saml dine nærmeste til hygge ved ildstedet
Et udendørs ildsted er det perfekte samlingspunkt for hele familien, eller for de gæster du har inviteret til havefest. Her lægges der op til timevis af hygge, dybe snakke, mens I fortaber jer i flammerne, og sjov med skumfiduser over bål, hvis I bliver lækkersultne i løbet af aftenen.
Et ildsted kan være et rustikt og æstetisk touch til din moderne terrasse, som samtidig tjener flere praktiske formål. Du kan nemlig også tilkøbe en rist til dit ildsted, så den kan forvandles til en smart grill.
Få mere fugleliv i haven med glasfoderkugler
Nogle gange er det hyggeligste ved terrassen blot at sidde og nyde naturen. Men hvis ikke fugleliv er det, du har mest af i din have, kan du investere i glasfoderkugler eller et fuglebad. Så skal fuglene nok komme forbi. Du skal blot fylde dem op med mad eller vand og derefter vente tålmodigt.