Cupcakes

med citron og birkes

Cupcakes

12-18 styk | 20 minutter + bagetid og køletid.

Ingredienser

Cupcakes

100 g blødt smør
175 g sukker
2 små æg
Reven skal af 1 økologisk citron
Saft af 1 citron
250 g mel
½ tsk. bagepulver
½ tsk. natron
1 knsp. salt
200 g cremefraiche 38%
2 spsk. blå birkes

Glasur

50 g blødt smør
50 g flødeost
Ca. 400 g flormelis
1 spsk. vaniljesukker
2-3 tsk. fint revet citronskal
1-2 spsk. citronsaft

Desuden

Små påskeæg til pynt

Fremgangsmåde

Pisk smør og sukker hvidt og luftigt. Kom æggene i et ad gangen mens du fortsat pisker. Tilsæt citronskal. Bland mel, bagepulver og natron og sigt det i. Tilsæt salt og vend cremefraichen i til dejen er godt blandet. Rør birkes i.

Fordel dejen i 12-18 muffinforme. De skal kun fyldes lidt mere end halvt op.

Bag kagerne ved 175 grader, varmluft i ca. 20-25 minutter, eller til de er gennembagte. Lad dem køle af inden du giver dem glasur.

Glasur
Pisk smør, flødeost sammen. Pisk flormelis, vaniljesukker, citronskal og saft i. Pisk med elpisker i et par minutter. Tilsæt evt. mere flormelis hvis behov. Sprøjt glasur på kagerne og pynt med påskeæg.

Se også