Dessert til 6 personer | 60 minutter, plus køletid
Ingredienser
Sukkermandler
- 200 g mandler
- 175 g sukker
- ¾ dl koldt vand
Grød
- 1 stang vanilje
- 100 g grødris
- 1½ dl vand
- 7 dl sødmælk
- 1-2 spsk. sukker
Risalamande
- 100 g mandler
- kogende vand
- 3 ½ dl piskefløde
- korn af 1 stang vanilje
- 3-4 spsk. sukker
Kirsebærsauce
- 1 glas kirsebærsauce (ca. 600 g)
- 3-4 spsk. (god) kirsebærvin eller portvin
- 4-5 strimler appelsinskal
- 2 stjerneanis
- 3-4 nelliker
Fremgangsmåde
Sukkermandler
Kom mandler, sukker og vand i en dyb pande. Kog op. Sukkeret sætter sig på et tidspunkt helt stift og hvidt. Lad dem fortsat varme stille og roligt. På et tidspunkt slipper sukkeret og smelter igen og mandlerne bliver blanke og dækket af sukker. Hæld dem straks på bagepapir på en bageplade og lad dem køle. Pas på de er varme. Hele processen tager 30-50 minutter, så vær tålmodig.
Grød
Skrab kornene fri fra vaniljestangen (gem dem til senere), kom vaniljestang, grødris og vand i en gryde og kog op. Tilsæt mælk og lad det koge under låg med jævnlig omrøring i ca. 45 minutter. Kom grøden i en skål, drys den let med sukker og grøden helt af i køleskab
Risalamande
Hæld kogende vand over mandlerne og lad dem trække. Gentag evt. Smut skindet af mandlerne og hak dem groft (gem en hel, hvis du har en mandelgave på spil).
Pisk fløden til blødt skum. Bland vaniljekorn og sukker sammen og rør dem i den kolde grød. Vend fløde og grød forsigtigt sammen og tilsæt mandler. Sæt risalamanden koldt indtil servering.
Kirsebærsauce
Sigt kirsebærsaucen. Gem bærrene og kom lagen i en gryde sammen med kirsebærvin. Kom appelsinskal, stjerneanis og nelliker i og kog lagen op i 2-3 minutter. Sigt krydderier fra og vend bærrene i den varme krydderlage. Lad dem lune med kort.
Servering
Servér risalamande med lun kirsebærsauce og hakkede, brændte mandler.
TIP
De brændte mandler kan undlades, eller købes færdige, så er det en del hurtigere at lave retten.