Tilbehør til 3-4 personer
Brug denne nemme ret som tilbehør til kød eller fisk. Eller spis selve retten som hovedret. Top f.eks. med mozzarella eller feta for ekstra luksus.
Ingredienser
Grøntsager
- 1 aubergine
- 1 squash
- 1 rød peberfrugt
- 1 bundt forårsløg
- olivenolie
- salt
Chimichurri
- 1 fed hvidløg
- 1 stor håndfuld frisk bredbladet persille
- 2 store håndfulde frisk koriander
- 1 lille håndfuld frisk oregano
- ½ - 1 rød chili uden stilk og kerner
- ½ dl rødvinseddike
- ½ dl olivenolie
- salt.
Fremgangsmåde
Grøntsager
Skær aubergine og squash i skiver, peberfrugten i både og halvér foråsløgene på langs. Mix det hele med olivenolie. Placér grøntsagerne på en varm grill eller grill-pande til de er møre. Smag til med salt.
Chimichurri
Hak hvidløg, persille, koriander, oregano og chilli fint. Rør sammen med eddike og olie, og smag til med salt.
Servér med de grillede grøntsager med chimichurri.