Cheese-
burgers
Cheese-burgers
2 stk | 20 minutter
Rør dit oksekød med lidt smagsgivere og æg inden du laver bøffer. De giver en både smagfuld og saftig bøf.
Ingredienser
Burgerbøffer
- 400 g hakket oksekød 18-20 % fedt
- 2 tsk. flagesalt
- 2 spsk. Worcestershire sauce
- 2 spsk. panko
- 1 æg
- olie til stegning
- salt og peber
- 2 skiver cheddarost
Burger
- 3 spsk. mayonnaise
- 2 tsk. chipotle i adobo (eller anden chilisauce)
- 2 gode burgerboller
- 2 spsk. smør
- 1 tomat, i skiver
- 1 rødløg, i skiver
- lidt salatblade
Fremgangsmåde
Burgerbøffer
- Rør kødet med salt, Worcestershire sauce, panko og æg.
- Form kødet til 2 flotte bøffer, ca. 10 cm diameter og 2,5 cm høje. Brug gerne en bøfformer. Lav en lille fordybning i midten af bøffen med en ske, så den ikke buler op, når du steger den.
- Steg bøfferne i olie på en super varm pande. Steg bøffen på begge sider, krydr med salt og peber. Læg ost på bøfferne og sæt låg på panden ganske kort, så osten smelter.
Burger
- Rør imens mayonnaise med chipotle. Flæk bollerne og steg dem I smør på skærefladen, så de bliver gyldne og gennemvarme.
- Smør bollerne med mayonnaise, fyld dem med salat, bøf, tomat og løg. Servér straks.
Tre tips til gode burgerbøffer
- Pres ikke på kødet, så presser du både smag og saft ud.
- Lav gerne bøffen lidt større end din bolle, den skrumper når den bliver stegt.
- Tryk bøffen forsigtigt lidt fladere i midten med en ske, så undgår du at den buler op i midten, når du steger den.